Dobbeltmuskulatur

Myostatin gener findes i alle pattedyr. Generne påvirker produktionen af proteiner. Produktionen af proteiner er afgørende for muskulaturudviklingen. Nogle dyr indeholder mutationer af genet, som gør at proteinerne i mindre grad kontrollerer muskeludviklingen.

Mutationen i myostatin genet kan derfor give øget muskelmasse, også kaldet dobbeltmuskulatur. 

I flere kødkvægsracer er der fundet mutationer af myostatin, som har givet kvæget op mod 20-40 % mere muskelmasse. Særligt kvægets bagparti påvirkes af genet. Der findes flere forskellige former for myostatin eller dobbeltmuskular. De tre mest kendte gener er: nt821Q204X og F94L.

Mutationen F94L

F94L er fundet i racerne Limousine og Charolais. Hovedparten af Limousinekvæg bærer denne mutation. F94L giver sig udslag ved øget muskelmasse, øget mørhed og reduceret fedtmængde. F94L giver den øgede muskelmasse efter fødslen og derfor forekommer der ikke højere risiko for kælvningsproblemer. Homozygote dyr (dyr med dobbelt dosis af genet) viser de største effekter af mutationen. Heterozygote dyr (dyr med en enkelt dosis af genet) viser mindre men stadig synlig effekt af genet, i forhold til dyr som ikke har genet. Mutationen F94L giver kvæget mere kød på slagtekroppen uden at påvirke kælvningen, da muskulaturen først udvikles efter fødslen. Igennem projekt “Fremavling af mere profitable tyrekalve” vil vi via alv og gentest finde frem til den homozygote dobbeltmuskulatur Limousinetyr (indeholdende F94L), som er bedst egnet til en krydsning med Jerseykvæg. Derefter avler vi en krydsning mellem racerne og følger resultatet via genetiske test, analyse af vækst og kælvning. Vi forventer derved at opsnå Limousine/Jerseytyrekalve med 9,5 % mere slagtekrop end en Jerseytyrekalv.

F94L

Mutation med kød på

Fordele ved F94L

  • Ved to kopier af genet 19 % mere skærevægt af kød
  • 1 kopi af genet 9,5 % mere slagtekrop
  • Dobbeltmuskulatur giver op til 70 % i slagtekrop på grund af flere muskler, reduceret kropsfedt, nedsat knoglemasse og mindre organer. Almindeligvis giver kødkvæg omkring 50 % i slagtekrop og malkekvæg omkring 40 %. Limousine ligger dog normalt på op til 60%.
  • Kødet er sundere, da fedtindholdet er mindre end ved kvæg uden genet.
  • F94L giver lette kælvninger og lav fødselsvægt.
  • Bedre fodereffektivitet, da dyrene spiser det samme uanset om de har mutationen F94L eller ikke.
  • En slagtekrop med to gener F94L kræver 6 % mindre kraft ved udskæring af mørbraden.
  • Kødet er mere mørt, indeholder mindre fedt og flere flerumættede fedtsyrer.
  • Kødet stemmer mere overens med næringsretningslinjer på grund af flere flerumættede fedtsyrer.
Mutationen nt821

nt821 forekommer i racerne Angus, Belgisk Blåhvid, Blonde d’Aquitaine, Charolais og Limousine.  Kendetegnene for genet er øget muskelmasse, lavere fedtprocent men også højere fødselsvægt, der giver sværere kælvninger.  Homozygote dyr viser størst effekt af genet. De heretozygote dyr viser effekterne i mindre grad.

Mutation Q204X

Dette gen findes også ved Limousinekvæg og anvendes i England. Genet stammer fra Charolais racen.

Kombination af F94L og nt821

Når de to gener er sat sammen, bruges det rigtig meget i renracet avl med Limousiner i England og Irland. Der forefindes ikke meget dokumentation til rådighed om denne kombination. Samtidigt går udviklingen hurtig indenfor genkombinationer. F.eks. har England lige påvist en tyr med homozygot Q204X og samtidigt genet F94L

Anvendelse af myostatin i avl

Dobbeltmuskulatur (myostatin) er ikke et nyt fænomen. Udviklingen indenfor genetiske test har øget interessen for dobbeltmuskulatur og gjort det muligt at anvende genet målrettet i avlen. Nogle kendetegn ved kvæg præges af mange gener, mens nogle bl.a. dobbeltmuskulatur kun bestemmes af enkelte par gener. Et afkoms dobbeltmuskulatur kan derfor med stor sandsynlighed fastlægges og målrettes, når begge forældres myostatin gener er fastlagt.